Anno 1649 Den 12 och 13 Martij holtis ferdings ting paa Sunde i Quindherit Skibrede, med Strandebarm, Skaaneuig, Ettne, Fieldberg, Fions, Fieder och forne. Quindherit Skibreder Nerwerendis, erlig och Welbiurdigt Mand, Axell Mouat thil Hoffland Kongl. Maytz. foget ærlig och Welanstendig Mand Iffuer Knutzen, Carsten Dürhus Sorenschrn. offuer ?

Fiøns skib. och Ettne Schrd. Sornemend, Lauritz Totland, Lensmand Endre Berøen, Ommunde Rolssness, Joen Følchisness, Olle Staffland, Gregoris Aanenes, Samuel Huglen, Gabriel Alsuog, Olle Saxeid, Mogens Grindem, Olle Habbestad, Indre Helland, Ue? Skimmeland

Endre Berøen och Anders Eegeland war steffendt for Anders skal haffue skieldt Endre for at hand haffde oppebaaret Skat aff Siffr Eegeland siden hand war schreffuen Huss arm, Anders kom frem for Retten och erklerit Endre, at huad hand haffde sagt det haffde hand giort i Drukenschab, och bad om forladelse huormed de bleff for ligt,

44b Strandebarm Schibred, Nielss Ness Lensmand Siffr. Ørhaffn, Samson Giere, Lauritz Hiorteland, Peder Giere, Olle Fladeboe, Samsonn Skieldness, Knud Munden, Gotzkalk Sunddal, Siffuer Vetteland, Jon Gougsuig, Hellie Liuness, Haldor Berissen,

Olle Boelstad och Olle Brathus haffde ladet steffne Lauritz Aasse, ? med Slotzherrens steffning, hand schal haffue sagt thil Niels Ness och Sebiørn Omme at de schulde haffue skut en Oxe Joen Skougseid thilhørig for it Diur, som de formeende deris ære at were former, och mendt han dennem det lougligen burde offuer beuiss, eller liide der for effter Louen, Hertil at were møte fordne. Lauritz Aaase i Retten, och bekiende at haffue (s)agt det thil dennem, mens berette der hoss, at hand førend haffde hørt det aff Giertrud Ome, och siden strax i det samme aff hans Brødere paa Tigland i Haalandsdall, Noch fremkom Knud Aasse, och prouit at hand haffde hørt det at Michelsdags thiider at hand haffde hørt det sige aff hans Brødere i Haalandsdal, Noch haffde steffne Morten Skougseid for han schulde haffue sagt thil hans Fader Niels Skougseid

45a at de schal were Rat en Hud i Elffuen och offuertecht med en Helle, som de haffde giort, hertil at suare møte fordne. Morten i Rette och sagdeat haffue hørt det paa Omme i beilstue med Jffuer Mehus aff nogen Børn som haffde sagt det,

Noch war Lauritx Aasse steffend for hand schal haffue skaaren en Quinde wed naffn Ageda Aasse, med en Kniff, at hun blode, bleff forligt med Sagen

Willum Traa, Ellend Skielness, och Suale Øffre Waage, war steffend endnu for det Quindfolch Jngeber Gundersdatter de haffde Øffuerfalden nest forledne Høsteting paa bette. Traa, bleff forligt med hende, at de schulde giffue hende 2 Richsdlr. alle thre thilsammen

Niels Ness haffde steffendt Haldor Berisen for 2 1/2 Rdr. hand haffde betalt thil Joen Black for hannem i Sagefaldsum hand iche wilde betahle hannem igien, huilchet hand beuiste med Joen Blach sin haand, bleff thilkiendt at betahle hannem dennem igien inden 14 Dage eller liide weerdering i hans Boe och giffue Kongl. Ma. Sigt efft K.B. 3 Capt.

45b Quindherits schibr. Jacob Sunde Lensmand Niels Natterestad, Olle Møchlebost, Knud Gudall, Jnge bregt Løning, Diur? Møchelbust, Gotschalck Tued, Søren Nerhus, Torgeir Hielmeland, Lauritz Tueland, Joen Presthus, Jens Seglem, Christopher Møchlebost

Joen Bougeland och hans Broder Erich, tienendis paa Jossnes, haffde ladet steffne Torgier Røruig, for Rølebaas? Ret, de haffde thil den Gaard hand paa boer, som de formeendte hand intit haffde giffuen dennem for, huortil fordne. Torgier møte och suarede at haffue giffuit deris Moder 2 hj? Rixdlr. och dem 4 Rdlr. och frembeførde derhoss Lauritz Boxness som haffde de thuende Brøders Søster, som beret at Torgier haffde leffuerit deris Moder Ingeber, 3 1/2 Rdlr. paa hendis och Børnens wegne, nemlig de 2 Brøder, och til hannem 1/2 Rdlr. paa hans Høstrues Wegne, Torgier beraabe sig paa Prouff, huormed hand agtet at beuisse at de derom war forligt, och begierte opsettelsse thil neste Thing igien, huilchet bleff hannem beuilget.

Joen Branduig haffde ladet steffne Olle Heluig for en Koe hand haffde i Leie, Joen Stiffbørn thilhørig, huilchen war død, som Joen meente

46a hand bur giffue igien, elles beuisse at den war død, aff nogen udød som landen siger, da frembkom Lasse Heluig och prouit at det war hennet witterligt at den war død aff Kalff som erholte med hans Eed, dessligeste prouit Anders Bringe at den war siug och iche døde aff Sult, och giorde baade der paa deris Eed, huorfor hand effter K. 14 Cap. bleff frikiendt for den thiltahle,

Lauritz Bielland, hafde ladet steffne hans Broder Lauritz Sunde, med Fogdenes steffning, for den Part hand boer paa i bette. Sunde, som hand formeendte at war nest thil at besiude, effterdj hand war den eldste Broder och war Husuild, bette. Lauritz beraabtre sig paa iche at were loulig steffend, huorfor Sagen bleff opsat thil iny steffning igien,

Schaauig schibr. Lauritz Johansen Uallen Lensmand Odt Gielmeruig, Gudmond Ølfferness, Halduor Tarildsøen, Johans Malness, Størcher Leckness, Biørn Hegland, Jffuer Lecknes, Omund Udagger, Michel Øffstebøe, Halduor Jndre Matre Suend Bouge, Orm Løuig Lasse Mortued

Ossmunn Ouenddal bleff i Rette ført for det Drab hand for nogen thiid siden begik paa Rasmus Olsen, Hussmand Eintued huorom it

46b Proff, Naffnlig Anders Torgiersen paa Hammersland bleff forhørt forleden Waarting 1648 paa Eettne, och bleff nu effterne. proff udj hans egen neruerelse forhørt, och frembkom først for retten Hans Raffdall, och profuit, at som nu anden paasche dag først kommendes bliff tho aar siden, kom hand thil Bielland som thil Olle ibm. forne. Ossmunds fader, da war Ossmund der, siden liidet der effter kom bete. Rassmus som død bleff der thil gaar den, och efftersom de thilforne sad wed bordet bad de, hannem thil bords, och da beklaget Rassmus sig at hand intit høe haffde, och war en bør høe eller noget aff Olle Bielland begierendis, huor til Ossmund suarede och sagde ieg er hans maag och bedre bekiendt end du, ieg faar intet huor schulde du faa noget, huor til Rasmus suarede om ieg fich en bør høe aff din Uerfader, och gaar neden i laden och tager den der giffuer ieg deg en dieffuel for, der effter sad de noget stille, siden sagde Rassmus til Ossmund wardst du ward paa stand, ney suarede hand ieg wr iche wared sagde Rasmus du sadst som en olm stud, da suarede Ossmus sigendis gack fra mig, Rasmus suarde igien och sagde, ieg sider och giffuer dig en dieffuel, dermed stod e op mod hindanden

47a med burdet, Ossmund offuer for bordet, och den som død bleff fremmen for, och med det samme stach Ossmund hannem it sting i armen, och noget lidet med det en Øye, siden fich de Rassmus ud, och een deel holt den anden inde, siden paa tiisdagen der effter i den anden uge døde hand,

Rasmuss Knutzen paa Eiantued, kom frem for reten och profuitt, at hand kom der ind, da sad bett. Ossmund med hans wærfader och Hans Rafdall, och da war Rassmuss som død bleff nylig indkommen, proffue derhos at haffue hørt och seet liige som bette. Hans Raffdal uandt, en tøss naffnlig Sindeued Gegorisdater, ma Bielland, kom frem och Orendt at hun kom ind i stuen, hørde ingen ord, mens da haffde Rasmus skoden borte, der med bleff de skilt at, andet widste hun der iche aff, och frembkom en effter anden, och giorde der paa deris fulde bogereed effter Louen, Hertil at suare war for. Ossmund thilsteede, och kunde iche negte at det io wq4r som de haffde proffuit, berette der hoss at hand siden Rassmus fich skaden, paa Eiantued effter hand haffte hafft beed effter hannem huilchet en berette wed naffn Mogens Jansen paa Massdallen, at hand haffde wert bud thil Ossmund med for hannem som død bleff at hand schulde komme thil hannem och forlige sig hannem, och berette Ossmund derhos

47b at den thiid hand kom thil hannem, da war hans wærfader Aschel Øffstebø Kune, Eintueds konne, och Rassmus sin egen konne der hoss, da sad hand i sengen och derik? tobach och gaff Ossmund noget med sig, der aff, der bleff hand saaledis forligt med hannem, at hand schulde giffue hannem for hans skade 3 Rdlr. och 1/2 td. korn, huilchen forligelsse scheede fierdepaaschedag, siden tiissdagen der effter som war paa 7 dag døde hand, effter huilchen leilighed Kongl. Maystz. fogt, erlig och Vellagt mand Jffuer for reten och (proffuit) satte i rette, om hand effter foregaaende proff iche burde at liide paa hans liff, coh var dom begierendis, Bette. Ossmund war begierendis at Jacob Sunde Lensmand i Quindherit skibred, och Halduor Matre maate proffue deris sandhed derom, huis dennem war derom beuist, da frembkom Jacob Sunde och proffuit at bette Rassmus som faldt hans Quinde naffnlig Anne Orsmdater, haffde bekiendt, thil høstetinget i Wallen 1647 for dem den thiid saget Sl. Annanias Alsa? och Sl Jørgen Tonitzen for reten at Ossmund war forligt med hendis mand førend hand døde, oche med hende effter hans død, det samme proffuit Haluor Matre, hans slegt och Wenner kom i Rette, och war opsettelsse i sagen begierendis indtil de mente, for sførge den hos offrigheden om nogen naade kunde were

48a at erlange, huilchet bleff dennem beuilget och sagen optagen thil at for forføje sig med offrigheden,

Fiere Schib. Bertel Hansen Øckland Lensmand Olle Huckaas, Størcher Vihoffd, Olle Allmdal, Torchil Lij, Arne Hoppe, Anders Tassuold, Ashild Meggeland, Søren Wiehoffd, Roar Føre, Peder Eidsuog, Morten Liir, Knud Ofsua

Bleff ingen sager forrettet,

Fieldberg schib. Tøris Lunde Lensmand Colbeen Dallen, Gunder Houffland Torbiørn Stume, Peder i Uogen, Tøris Undtsheng, Suend Sanduig, Suend Neruig, Johans Berie, Omund Hammersland, Assbiørn Aaristad Peder Sæbøe, Joen Øffrebøe

War ingen sager

Etne skibred, Jens Østrim, Johans Silde, Abraham Fiøssne, Olle Brendland Tøris Silde

Bleff ingen sager for rettit