Anno 1676 den 17 Junj paa Holmedall wdj Schoneuigs schibbrede med effterschreffne sex laugrettis mend weret forsamblede retten at betienne, nemblig Gudmund Ellfernes, Erich Axland, Joen Schouge, Arent Øllfernes, Larssz Sanduig och Knud Hillestad.

Frembkom for retten Christen Ibszen bonde lehnszmand paa Hallsznøe Klosters godz i Føens schibbrede wdj fuldmagt paa welfornemme mand Johan Frjandz wegne Hindis Mayestet Enche Droningens fuldmegtige och ombudzmand offuer Hallsznøe Kloster och Hardanger lehne, och i rette lagde en høj anseenlig wdtagen citation offuer Haagen Nielszen Hollmedall, Aschild Hougland, Tore Dallen, Siffuer Tuett och Hellie Øllffuistuett som interesserende med eigere i forschreffne Hollmedall, och formønder for sallig Haldor Biørnszens børen formedelst bøxellen aff nogen smaapartter i gaarden de i langsommelig tid szig schall haffue bemegtiget och Konglig Maystet och Cronen w-forsuarligen fra vent, som formeenis Hallsznøe Kloster som mest eigende i gaarden wden ald modszigelsze bør tillhøre effterdj jorden ej schall findis wdsteent. Item de at suare till de tuende første bøxler i Frjmandz tid der aff er optaget, huor offuer it støche agger er fra kommen chlosterpartten, som formeenis nu igien at bør tilbage med rette. Item at husszene som er huget aff fellidzschou at bør schifftis effter lejmaalls brug. Etcetera.
Med samme steffning war och warszell giffuen prousten Her Elias Anderszen och Larsz i Wallen med deris breffue och forklaring, huoraff kand fornemmes huad jorden tillsammen schylder.
Herimod at suare møtte alle indsteffente. Her Elias lod indlege szit schrifftelig forszett at Schoneuigs præsteboell ejer it spand smør [36a] i ga[arde]n, men faar ingen rigtighed [aff o]psiderne, och gandsche ingen offuervigt, och der fore szatte i rette, om de iche burde giffue szlig landschyld som offuer alt i landet brugelig ehr.
Haagen Hollmedall berettede at hand brugte aff presteboellens part 10 marcher smør, huor paa hand rester it aars landschyld.
Anders Hollmedall møtte, och frembuiste sin bøxell sedell at hand bruger 8 marcher smør aff præstebollens anpart, huorpaa rester 5 aars landschyld. Som hand loffuede at ville betalle.
Lauridz Johanszen møte och indlagde szit kiøbe och adkombstbreff wdsted aff welbyrdig Axell Seestedz fuldmegtig paa 1 løb smør, daterit Bergen den 24 Maj 1664. Huoreffter hand formeente at niude bøxellen aff szit. Kunde dog iche benegte at joe Hallsznøe Chloster har fult bøxel der aff altid, och indtill denne dag.
Aschild Hougland møtte berettede at haffue wdj Hollmedall en hallff løb smør.
Tor Dallen berettede at hans sallig broder Haldoer Biørnszens børen ejer ½ løb.
Siffuer Tuett berettede at eje ibidem 1 span som de har arffuet effter deris sallig forældre, och er deris gammell odell.
Christen Ibszen berettede at Hallsznøe Kloster ejer allene i gaarden 2 løbber smør, och er største laadzeigere. Formeente der fore effter steffningens formeld, at ald bøxellen bør føllge Hallsznøe Kloster, effterdj ingens part fra anden findis wdsteentt.
Aschild Hougland med interesserende formeente at effterdj det er deris arffuelig odell szom altid har fult bøxellen aff whrgammel tid till denne dag, saa burde det endnu fremdellis at føllge, om endschiøntt det er falden wdj smaapartter iblant mange. De wille sambtlige selge deris partter till deris [36b] ældste broder Tore Dalle[n], med widre fore giffuende.
Men Christen Ibszen szom tillforen begierede dom effter Norgis loug.
Derpaa bleff saaledis for rette dømbt och aff sagt, at effterdj Hallsznøe Klosters ombudzmand Seigneur Johan Frjman paa Hindis Maystet Enchedroningens wegne steffner de interesserende med eigere i dend gaard Hollmedall, Aschild Hougland, Siffuer Tuett och sallig Haldoer Biørnsens børen som ejer tillsammen i gaarden 1 løb och 18 marcher smør med formeening at effterdj chlosteret er største laadzeiger och allene till kommer 2 løbber smør, med bøxell till aff 1 løb och 18 marcher som Larsz Johansen Wallen, och Schoneuigs presteboell ejer, at daa och bøxels herligheden aff de smaa bondepartter iligemaade till chlosteret bør hiemfalde.
Item om iche de tuende bøxeller i Frjmans tid op taget, bør at tilbage leggis, med samt it støche agger chlosters ejedom er frakommen och husszene effter lejlendings brug opsiderne at imelom schifftes, med widre steffninngs indhold.
Daa effterdj Norgis loug Landsleye Balchen første capitel i det 9 paragraph formelder at dend schall bygge eller feste jord eller gaarde bortt som største lod i haffuer, wed wj derfore iche andet herom at kiende, end at jo Hallsznøe Kloster som bestemand och største laadzeiger bør at haffue bøxellen tillige med aff bondepartterne 1 løb och 18 marcher effterdj det alt er een samb jord liggende inden it gierde, och iche med steen i nogen maade findis schifft eller adschilt.
Huad de tuende optagne bøxeller er anbelangende, daa effterdj [37a] Hal[lsznøe] Chloster iche førend nu har [......] den herlighed wed loug och dom, daa wed wj iche at kand kiende den bøxell tilbage som er falden til foren.
Huad och angaar aggerne som nogen w-lighed findis wdj leilendingerne imellom effter en huers landschyld, daa bør dend spischeste ende aff den store agger som chlosterbonden tillforen hafft haffuer, och kand saes 1 wog koren wdj, her effter at føllge same chlosterpartt som till foren. Och effterdj at klosters aggerpartt dermed effter sit schiell endaa iche er jeffnet, daa haffuer wj til lagt it lidet støche aggerflech kaldet Littleprissz huor wdj kand saaes wngefehr 1 wog koren, som chlosterbonden her effter tillige med schall niude och bruge.
Huad engen angaar, daa effterdj chlosterbonden klager, der wdj at were wanholden, och det fornemis at hand och lehnidz bonde aarlig øenszer och omschiffte dend gandsche gaarz eng, wndtagen en partt som tillhør 1 løbs lege i gaarden, daa bleffue opsiderne her om saaledis forligte at effterdj Haagen giffuer aarligen 20 marcher smør mere i landschyld end Anders, saa schall Haagen niude it engestøche liggende wed wintterledet kaldet Tungen, som hand allene schall slaa och bruge. Men ald den anden øffrige gansche gaardz eng, at komme till øensing[?] saa at huo det ene aar szlaar den ene partt, szlaar det andet aar den anden part saa scheer ingen forkortt paa entten siderne i nogen maade.
Husszene angaaende daaszom den ene store stue for ald gaarden holdis wed lige aff dem begge, och brugis tillige aff dem begge [37b] scheer der wed ingen nog[en] w-rett. Dend anden stue nyder Haagen effter lougen szom hans formand haffuer med bøgning forbedret. Will Anders derimod giøre lige bekostning, were det hannem frit fore.
Prouistens i rette szettelsze anbelangende daa effterdj Haagen bekiender at bruge 10 marcher smør aff prestebollens anpart, och Anders 8 marcher. Huilchet om de iche med sin tilbørlig offuer wigt till jord drottenn i rette tide yder och leffuerer, schall, naar derom bliffuer paasteffent, bliffue dømt dend deell billigt och rett er.