Dend 23 Maij blef Retten betient paa Egeland udj SkaaneVigs Skibrede, hvilche Jord Halsnøe Closter er underliggende  og skylder udj aarlig Landskyld 2 pd: Sm: og 1 bochsk:   ofver werende paa Sr: Frimands Weigne Monss: Peder Jensen Smidt  tillige med effterskrefne Laugrett

1702: 15

Johanes Sioe, Claus og Lars Sættre, Olle og (Knud S)æbøe  Lars Lande, Johanes Eie og Olle Tungesvig,

Hvor da Peder Jensen paa Sr: Frimands Weigne hafde ladet Stefne opsideren paa Ermelte gaard Egeland, formedelst hand sam/m/e gaards tilliggende Skoug ilde skall hafve forhugget, med begier wj des skade wille besigtige og hvad skade der paa skeed er, Peder Echeland tillige med Skadegield og Landnam, sampt omKostning maa(tte) til Kiendes at betalle,

og begaf wj os tillige med opsideren Peder Egeland udj Skougen  des skade at siune  og befandt wj at were hugget i desse nest forbj gangne 3de aar  5 tylter 4 stocker Saug tøm/m/er, 3 tylter  7: Nie allen bielcker, 2 støcker 12 alle/n bielcker  og 2 tylter  9 stuer Stoved (Staved/Stafved) trær   og Kand tylten af tøm/m/eret ej anderledes wurderis end tylten for 5 mrk:  er 4 Rdr: 2 mrk: 13 ½ s:  saa fra gaar 2: Niealle/n trær so/m er forbrugt till torfvald paa huusene  er saa igien af det slags  3 tylter  5 bielcker, á: tylten á: 1 mrk: 12 s:  er 5 mrk: 15 2/3 s:   2 stocker 12 alle/n trær  er 8 s:   af Stafved stuene  á: støcket 3 s:  er 1 Rdr: 3 s:   giør saa till sam/m/en alle trende aars hugster  6 Rdr: 3 mrk: 8 s:  og so/m hans May:ts Loug ej tillader Ee/n Leilending meere at hugge end till hans halfve Landskyld  so/m sig aarlig er bedragende till 1 Rdr: 3 s:  giør till sam/m/en i tre aar  3 Rdr: 9 s:  og er da meere hugget end Lougen bevilger  3 Rdr: 2 mrk: 15 s:

  Peder Jensen paastod at som her nu er beliggende af ofvennefnte tøm/m/er  1 ½ tylt, det da bør were forbrut  og i det øfrige betale dend øfrige skade med Landnam effter Lougen, saa Vell so/m omKostning, og der om war Dom begierende

Afsagt,

Som befindes at opsideren Peder Egeland udj desse 3de nest forbj gangne aaringer har hugget udj hans gaards tilliggende Skoug udj alt med tøm/m/er, bielcker og Stafved  som sig effter wurdeeringen er bedragende till penge 6 Rdr: 3 mrk: 8 s:  Endog hand effter hans Kongl: May:ts Loug ej meere er berettiget end till den halfve Landskyld  so/m sig udj 3 aar bedrager 3 Rdr: 9 s:  og er da meere hugget end Lougen tillader  3 Rdr: 2 mrk: 15 s:  hvilche hugster effter Lougen till Eigere/n er Confisqverit, og som her nu wed stedet er beliggende af sam/m/e tøm/m/er  1 ½ tylter, saa annam/m/er Forwaltere/n Sr: Frimand

1702: 15b

(… …….) saa wit tilstrecker  og betaller Peder Egeland der (…….) Skade gield og Lannam!! (Landnam)  som sig udj alt er bedragende till 4 Rdr: 4 mrk: 6 s:, saa Vell som udj foraarsagede omKostning Nie Marck danske  og det alt inde/n 15te/n dage under Nam og wurdering i si/n boe

Peder Jensen hafde og ladet stefne Peder Egeland formedelst hand skall hafve u-louglig hugget udj Muncketeig skoug  som Halsnøe Closter er till hørende  Een deel trær og tøm/m/er  med formodning hand der fore baade bør straffes og skade/n betalle,

Peder Egeland møtte og wedgich louglig at were stefnt, og her till svarede at hand iche wed at hafve hugget udj Muncketeigen, men allene udj hans Egen gaards Skoug, iche heller weed skifftet mellem Egeland og Moncketeigen, og iche heller har hugget widere end hans formand for hannem hugget haf/ve/r  begierede at Merckerne hannem maatte udwises, saa meener hand at der skall befindes hand ej noget i teigen hugget hafver.

  Olle og Knud Sæbøe forKlarede at de effter Peder Jensens begiering war udj Skougen paa Moncketeigen, og saag de da at der gich \en/ gl: Kiørsel wei af Moncketeigen og ind till Egeland, forKlarede og at hand siden paa Walle/n beKiendte for Peder Jensen at hand hafde hugget Een deel bielcke og stadved i Muncketeigen,

Peder Egeland her till svarede at hand aldrig har hugget i Moncketeigen nogen trær  skall og befindes at hand ej noget hugget hafver

[Afsagt]

Som Peder Egeland negter noget udj Moncketeige/n at hafve hugget, men siger at det so/m hugget er  til hører hans Egen paa {Haa} boende gaardskoug, saa hen wises Sagen till Aastede/n  louglig at siune og besigtige hvem skougen som hugget er till hører  og {pa} om parterne ej forinde/n i mindelighed Kand forEenes, skall da om denne hugster gaaes hvis Ret er.